Om Jagtvejens Asyl

 

Vi er en selvejende vuggestue på Nørrebro med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

En del af Netværket Asylselskabet

Som en del af paraplyorganisationen Netværket Asylselskabet, samarbejder vi med og under de samme regler som de kommunale institutioner. Forskellen fra de kommunale institutioner er, at der i Asylselskabet sidder en bestyrelse som bl.a. ansætter personalet i institutionerne. Du kan læse mere herom i menupunktet “Det tostrengede system”.

Hvad er en selvejende institution?

En selvejende institution ejer sig selv. Det vil sige, at der ikke er nogen, der er berettiget til et evt. økonomisk overskud – heller ikke ved institutionens ophør. Man kan sige at ”formålet”, – (at passe børn) er ejer af institutionen. Den selvejende institution er således en selvstændig økonomisk enhed.

Formelt er det bestyrelsen der er ansvarlig for den selvejende institution, og aktiviteterne skal komme en såkaldt ”ubestemt kreds” til gode. Det betyder i praksis, at alle inden for institutionens målgruppe skal kunne komme i betragtning som bruger.
CVR 17690612
Institutionsnr. 1010541