I et lillebitte hus

Hus tegning

 
I et lillebitte hus (Knytter begge hænder, og holder dem sammen)
bor en lillebitte mand (Strækker den ene pegefinger)
og en lillebitte kone (Strækker den anden pegefinger)
og en masse børn. (Bevæger resten af fingrene)
 
Klokken 8 står de op (Former et otte-tal med fingrene)
alle strækker deres krop (Strækker kroppen)
og så går det i galop (Bruger fingrene til at kravle fra lår, op til hoved)
til en bakketop.
 
Klokken 10 er det forbi (Viser alle ti fingre)
mørket kan de ikke li’ (Ryster med hænderne)
så de suser ned af bakken (Bruger fingrene til at kravle ned fra hovedet)
i en vældig fart.
 
Sir’ godnat og går til ro (Vinker med hænderne)
sover sammen to og to (Sover på foldede hænder)
der bliver’ stille kan du tro (Hvisker, og løfter pegefinger foran mund)
i det lille hus. (Knytter igen begge hænder, og holder dem sammen)