Måltid som et pædagogisk rum

Måltidet som en pædagogisk arena

I Jagtvejens Asyl har vi gennem et par år arbejdet med måltidet som en pædagogisk arena. Vi har været en del af Køkkenløftet og haft et tæt samarbejde med Københavns Madhus. Igennem dette læringsforløb er vi blevet meget bevidste om, hvordan man styrker barnets madmod og madglæde. Læs nærmere om måltidet som en pædagogisk arena her.

Projekt Madglad

På baggrund af den viden vi har fået gennem Køkkenløftet, har vi erfaret, at der er rigtig meget pædagogik i at arbejde inddragende med børn og mad. Mad fylder meget, især når det drejer sig om små børn, da det har stor betydning for børnenes trivsel og gode udvikling, at de har et sundt og godt forhold til det at spise. Læs mere om Projekt Madglad her.

 

Vores køkken er 90% økologisk

I Jagtvejens Asyl har vi en holdning til mad. Det kommer til udtryk ved, at vi prioriterer udviklingen af køkkenet højt. Om eftermiddagen, når forældrene henter deres børn, er det ikke sjældent, at de kommer med udbrud, når de hører, hvad børnene får at spise.

Vores køkkendame
Vi har ansat en køkkendame, Hanane, som hver dag sætter en ære i at fremtrylle en økologisk sukkerfri kost til børnene. Hanane er opvokset i Marokko. I dagligdagen bringer hun marokkanske elementer ind i køkkenet. Hanane er interesseret i forskellige kulturer og madtraditioner. På den måde bliver måltidet ikke kun et spørgsmål om at blive mæt.
Hanane laver mange supper, f.eks. den marokkanske med kikærter og linser. Den er børnene tossede med på trods af, at den indeholder mange krydderier. Suppen er et strålende eksempel på en ret, som er ideel til økologi i institutioner, fordi den indeholder mange proteiner fra bælgfrugter.

Mange forskellige krydderierBørnene får hjemmelavet sund, økologisk kost fra vores køkken
Børnene bliver i måltiderne præsenteret for en række krydderier og andre råvarer. Måltidet en daglig stimulering for børnene, som er med til at give dem kulturarv, der matcher det samfund de vokser op i. Hanane laver maden så den er tilpasset små børns ganer – ikke for stærk mad, men alligevel med en del krydderurter, og det er tydeligt at vores børn er vant til den krydderisammensætning, hun bruger.

Hjemmebagt brød
Vi bager selv vores brød. Det er meget sundere, og af bedre kvalitet end det vi kan købe, – og så er det tilmed billigere.

Ingen sukker
Vi har den enkle politik, at vi ikke giver børnene noget med sukker i. Det betyder, at når vi får grød, drysser vi tørret frugt på i stedet for sukker. Ved fødselsdage er vores forældre gode til at finde sukkerfri alternativer til fejringen af deres børn. Til fastelavn bager Hanane selv fastelavnsboller med fyld af æblemos.

Se kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen