Grundlæggende principper

Vuggestuens voksenpædagogiske profil

 
I Jagtvejens Asyl ønsker vi at arbejde ud fra en didaktisk tankegang, og sikre at børnene får indflydelse på egen læring. Det stiller krav til det pædagogiske personale – at de ser og lytter på hvad børnene fortæller (verbalt – nonverbalt) og inddrager dem i processen.
Det forudsætter voksne, der er meget opmærksomme, som har mod til at reflektere over sin egen praksis og som er i løbende dialog med hinanden.
Pædagogisk personale der har stor faglig viden og som er interesseret i at dygtiggøre sig via kurser og læsning af relevant litteratur.
Pædagogisk personale der skal have vilje, til at ville lære, og blive bevidst om egne læreprocesser.
Udviklingsdelen bør altid afspejle den faglige nysgerrighed – at der er meget der skal aflæres og nyt der skal læres.
Dette indebærer arbejdsmetoder, der sikrer en systematisk planlægning og dokumentation samt evaluering af det pædagogiske arbejde.
At den voksne er i stand til at reflektere, er meget centralt, idet det danner baggrund for nye læreprocesser. Læringen sker, når refleksionen har bragt den voksne videre i retning af de opstillede mål og værdier, og det, som er reflekteret, fører til nye handlinger og ændret praksis.
Den voksne må altid sikre sig, at praksis stemmer overens med de mål og værdier, der er besluttet i Jagtvejens Asyl.
 

To vigtige forhold i forbindelse med læringsbegrebet for de voksne bliver:
1) At lære, at være.
At lære om sin egen tilstedeværelse i praksis, hvor den enkelte medarbejder lærer sig selv at kende ved at gøre sig tanker om sig selv, som handlende i egen praksis (den reflekterende praktiker)
2) At lære, at lære.
Hvor den enkelte medarbejders særlige måder at lære på, synliggøres som forudsætning for, at tilegne sig nye og andre måder at lære sig noget. At noget ”gammelt” afvikles, som forudsætning for udvikling af nye kompetencer.

For at læring og udvikling kan finde sted, kræver det desuden, at vi kan skelne mellem personlighed og faglighed i forhold til feed-back
Som ansat i Jagtvejens Asyl skal man være professionel. Det betyder, at man som pædagog behersker fire former for kompetence:
1) at man kan indgå i et aktivt liv med børnene, og at man kan udforme en pædagogisk praksis.
2) at man er i stand til at beskrive og begrunde sine pædagogiske handlinger, dvs. at man arbejder målrettet didaktisk.
3) at man ved hjælp af teoretiske tilgange kan analysere, vurdere og videreudvikle sin egen praksis.
4) at man har lyst til at være sammen med børn og er i stand til at bruge sig selv som et levende engageret menneske.

 
Årsplanen er ledelsens og personalegruppens pædagogiske arbejds- og styringsredskab, med det sigte, at blive vuggestuens læringsplan.
For at sikre kvaliteten og kompetenceudviklingen arbejder institutionen med voksenpædagogiske læringsrum.
 
Uddannelserummet
Er det sted vi hver især eller sammen får ny viden. Det kan være lokalkurser, som relaterer sig til projekter i huset, samt kurser i Asylselskabets regi (hele dage med oplægsholder udefra, og infomøder i Asylselskabet for nye ansatte og studerende), men primært vil det være fælles kurser afholdt i institutionen hvor en lærer udefra (Eks, UCC – Vores egen psykolog) uddanner personalet.
 
Projektrummet
Er det sted hvor de planlagte og projektorganiserede aktiviteter med børnene foregår.
Hvor nye metoder og rutiner indgår i den pædagogiske planlægning. Her indsamles erfaringer, som dokumenteres og evalueres.
Forudsætninger for at børnene kan inddrages i projektforløb er, at personalet hører hvad de siger – ikke kun med ord, men også kropssprog mimik og stemninger skal fanges.
Vi skal lære hvad børnene lærer os.
 
Reflektionsrummet
Hvis man kan prioritere de tre læringsrum, vil det sige at reflektionsrummet er det vigtigste. Det er her viljen til at analysere og reflektere over sin egen praksis giver lyst og mod til at afprøve nye metoder.
Reflektionsrummet tager afsæt i det dokumentations- og evalueringsarbejde der er foretaget i projektrummet. Derfor er det vigtigt, at vi finder, for os, brugbare metoder og udvikler dem. Det er ligeledes vigtigt, at der er afsat tid til, at personalet kan planlægge og beskrive deres arbejde.
Refleksionen foregår på teammøder, personalemøder og i møder med ledelsen.
 
Værdigrundlag og målsætning for personalesamarbejdet
I Jagtvejens Asyl er der forventning om, at alle føler sig forpligtet overfor fællesskabet. Det vil sige, at man har en høj arbejdsmoral, udviser engagement og interesse, både overfor hinandens trivsel og arbejde og hvor det at lære, udfordre sig selv og hinanden er en grundholdning.
For at kunne det må alle opleve, at de bliver lyttet til – at deres meninger og oplevelser bliver taget alvorligt og at de har indflydelse, på de beslutninger der bliver truffet.

Målsætningen for arbejdet tager afsæt i disse værdier. I samarbejdet er det en forudsætning, at personalet kender målene for arbejdet og hvad der forventes af dem, og hvordan de skal kunne indfri disse forventninger. Personalegruppen består af forskellige personer med forskellige faglige og personlige kvalifikationer, der alle er betydningsfulde for at kvalificerer og udvikle det pædagogiske arbejde. Derfor skal samarbejdet også kendes på, at man kan give hinanden faglig feedback. At man sammen kan reflektere og få øje på sin egen læring. Et samarbejde der også bygger på humor og anerkendelse skaber arbejdsglæde og mod og lyst til at sætte nye mål.

Personalemøderne indeholder altid et tema, som tager afsæt i de mål der er sat for det pædagogiske arbejde og som er beskrevet i årsplanen.
Det er ledelsens ansvar, at beslutninger bliver truffet ud fra de principper og værdier, som årsplanen og den kommunale målsætning, samt Institutionsbestyrelsen under Asylselskabets indeholder. Ansvaret for udførelsen af konkrete opgaver udlægges til personalet. Med ansvaret følger også kompetencen til at tage beslutninger om f.eks metoder og økonomi inden for de rammer, der er besluttet i årsplanen.

Personalet henter løbende supervision og inspiration hos hinanden og ledelsen. Men i hvert forløb er der en evaluering – både af projektet i børnehøjde og i voksenhøjde. Udgangspunktet er den dokumentation der er sket i form af dagbøger, logbøger og observationer. Ved et dialogmøde med ledelsen vurderes om målene er nået –og nye mål formuleres.
Vi ansætter personale, som vil være med til at samarbejde om de værdier og temaer, vi har beskrevet i denne årsplan.