Sproget

Vi hjælper børnene med at sætte ord på

For at behandle børn ens, må vi behandle dem forskelligt.
Børnene møder op med meget forskellige forudsætninger. Derfor tager vi vores udgangspunkt i det enkelte barns behov.

Vi anerkender barnets argumenter og hjælper med at sætte ord på, når det er svært for barnet; for eksempel, hvis et barn endnu ikke har et sprog, sætter vi ord på de situationer, som barnet oplever.

Vi anerkender barnets følelser

Eksempel:

Lima har fundet en bil på gulvet og står nu med denne i hånden. Carsten går hen til Lima og tager bilen ud af hånden på ham. Lima reagerer. Forskellige måder at tackle situationen, kunne være:

Lima skriger (har endnu ikke et veludviklet verbalt sprog).
Pædagogen siger: ” Lima, tog Carsten bilen ud af din hånd? –vil du gerne have bilen tilbage?” ”Carsten, Lima leger med bilen – se Lima græder, lad os give ham bilen tilbage”. ” Kom Carsten så viser jeg dig hvor du kan finde en anden bil…”

Carsten må aflevere bilen tilbage til Lima og bliver selv ked af det og græder. Pædagogen trøster Carsten og siger ” Jeg kan se, at du græder – du ville gerne have bilen, tænker jeg. Det er Lima, der har bilen nu. Du må få bilen, når Lima er færdig med den – vil du med herover til de andre?…”

Måske betyder bilen ikke så meget for Carsten lige på det tidspunkt og derfor finder han bare en anden bil – vi skal derfor være forsigtige med at gribe ind for hurtigt – vi har vores egen retfærdighedssans, men børnene tænker ikke som os.

Lima bliver nysgerrig på Carsten, følger efter ham og iagttager hvad Carsten gør med bilen – og nu er det ikke bilen, der er i fokus for Lima, men Carsten.

Sprogudvikling

I Jagtvejens Asyl er vi opmærksomme på, at vi er rollemodeller for børnene vedrørende børnenes sproglige udvikling. Vi italesætter mange af de oplevelser og aktiviteter, der foregår i hverdagen, og er opmærksomme på at gentage sætninger mange gange, så børnene får mulighed for at lære sig det danske sprog.

Gennem undersøgelser er det dokumenteret, at børn skal høre et ord ca. 60 gange før ordet huskes og ligger helt fast i barnets erindring. Derfor bruger vi mange gentagelser i løbet af dagen.

Nedenfor er eksempler på, hvordan man kan skabe et sprogstimulerende miljø.

Eksempel:

Signe siger: ”Ham må gerne låne min farve”. Pædagogen gentager: ”Han må gerne låne din farve – hørte du det Sebastian?” (henvender sig til drengen). “Han må gerne låne min farve, sagde Signe! Vil du gerne låne Signes farve?”.

Eksempel:

Vi er ude i garderoben og er ved at tage tøj på alle sammen. Pædagogen hjælper en 2-årig pige, og siger: ”Sarah, kan du finde din vindjakke? Du skal have din vindjakke på nu. Hvor er vindjakken henne?” (Sarah henter sin vindjakke)

Pædagogen fortsætter: ”Det var godt Sarah, at du fandt vindjakken, nu skal du putte din ene arm ned i ærmet på vindjakken. Det var godt, nu er den arm nede i ærmet. Så skal du putte den anden arm ned i det andet ærme. Sådan! Så skal lynlåsen lukkes. Kan du selv lukke lynlåsen? Eller skal jeg vise dig hvordan lynlåsen skal lukkes?”.