Kig ind

Centralt på Nørrebro, lige ved Runddelen, ligger vuggestuen Jagtvejens Asyl.

Huset

Vuggestuen set fra JagtvejI Jagtvejens Asyl har vi mange kvadratmeter, som børnene kan boltre sig på. Med alle vores vinduer i lav højde har børnene mulighed for at kigge ud på gadelivet, hvilket de nyder meget og kommenterer på.

De siger for eksempel ”se bus” og ”min bil”.

Stueetagen svarer til 1. salen og her har børnene udsigt til vores lille forhave med roser og æbletræer samt naturlegepladsen – sansehaven.

Vores egen sanselegeplads og naturhave

Børnene leger koncentreret i haven

At vi har en dejlig sanselegeplads helt for os selv, betyder at vi kan bygge en stor snemand om vinteren og hilse på ham hver dag. Ved tø kan vi følge med i processen, når han smelter.

Træer og buske står lige uden for vinduerne, så børnene kan følge med i årstidernes gang. Børnene kan være med i processen hver dag. Børnene kan se hvordan det hele bliver lysegrønt og blomsterne springer ud, bliver til en palet af farver i sensommeren og efteråret, for at falde af og efterlade de nøgne grene i vintertiden, hvor scenen igen skifter til nye farver og former i foråret.

Naturhaven giver virkelig næring til fantasien med de små bakker med den skæve bro, der går fra den ene til den anden bakke, som var det i vores have at eventyret ”De tre Bukkebruse” var blevet til.