Selvhjulpenhed og at vi hjælper hinanden

Hvis man gør noget for et barn, som det selv kan, fratager man barnet retten til udvikling.

 


Morgenmad – børnene motiveres til at…

  • Hente hagesmæk
  • Klatre op i trip/trap stolen (børn, der er motorisk klar)
  • Hælde gryn/cornflakes op i deres tallerken
  • Hælde mælk op i deres tallerken og i deres glas
  • Hælde mælk på grynene
  • Tage brød fra kurven
  • Personalet hjælper barnet til at sige ”tak for mad”

Efter morgenmad motiveres børnene til at..

  • Tage hagesmækken af
  • Lægge hagesmækken til vask i kurven
  • Børnene bærer deres eget brugte service hen til rullebordet

I hverdagen på stuen motiveres børnene til at..

  • Hente en skammel og hente det ned, som de vil have over “nå-højde” (med verbal støtte)

Ved tur – børnene motiveres til at..

  • Tage tøj på (børn der er motorisk parate)
  • Kravle op i barnevognene/ klapvognene
  • Kravle ned af vognene
  • Kravle baglæns ned ad trapperne i huset
  • Kravle på maven op af trapperne i huset
  • Gå op og ned af trappen og holde i gelænder

På legepladsen – børnene motiveres til at..

  • Forsyne sig med legetøj
  • Lægge på plads og hjælpe hinanden

Ved middagen – børnene motiveres til at..

  • Hente hagesmæk
  • Kravle op i Trip/trap stol
  • Tage egen mad på tallerknen
  • Hælde mælk/vand op i glas
  • Tørre sig om munden med hagesmæk
  • Lægge hagesmækken i kurven til vask

Middagslur og skiftning – barnet motiveres til at..

  • Tage tøjet af
  • Tage nattøj på
  • Kravle i seng

Vi skaber forudsætninger for at børnene kan mestre dette ved at..

  • Bordet dækkes med små skåle som børnene selv kan håndtere
  • Trip/trap stolene indstilles til hvert enkelt barn (højde og bredde og net på sæderne – personalet selv)
  • Bordet dækkes med små gennemsigtige kander
  • Bordet dækkes med bestik
  • Bordet dækkes med lette tallerkner
  • Stiger til barnevogne og klapvogne
  • Servietter i “nå-højde”.